Terapeutisk Thaimassage

TERAPEUTISK THAIMASSAGE


En terapeutisk og løsningsorienteret massageform, til dig der har et specifikt problem du vil have kigget på. Med udgangspunkt i massage- og akupressurteknikker fra thaimassagen arbejder vi i dybden for at komme spændingerne til livs.



En moderne livsstil med stole, sofaer, kontorarbejde, mobiltelefoner osv. betyder at mange mennesker går rundt med spændingsrelaterede smerter, der sænker livskvaliteten i det daglige. Det kan være du har svært ved at kigge dig over skulderen på cyklen, mærker jagende smerter fra ballerne ned i benet, har hyppig spændingshovedpine m.m. Ofte skyldes smerterne at der er opstået en ubalance et sted i kroppen pga fejl- eller overbelastning af musklerne, hvorfor der opstår en myose (triggerpunkt, infiltration - kært barn har mange navne). Det kan fx skyldes for tunge eller skæve løft, ubalanceret kropsholdning, svækket muskulatur fra gamle skader og monotone arbejds stillinger.


Før behandlingen begynder forsøger jeg altid at forstå hvorfor spændingerne er opstået ved at spørge ind til dine daglige vaner. Har du fx en tendens til at sidde med benene over kors? Ligger du skævt med nakken i sofaen og ser TV? Der er som regel altid en logisk forklaring på hvorfor spændingerne opstår.


Herefter går vi i gang med den manuelle behandling hvor jeg undersøger problemområdet og finder de spændinger der skal arbejdes på. Oftest bruger jeg dybe akupressurtryk på punkterne i 20-40 sek, indtil smerten stille og roligt forsvinder. Det kan også være der er flere punkter der skal behandles - derfor tager selve behandlingen typisk min. 30min.


Ved lette tilfælde kan en enkelt behandling være tilstrækkelig, men ved sværere tilfælde, hvor problemet fx har eksisteret i flere måneder (eller år!) kan det tage længere tid før vi når til bunds. Som udgangspunkt siger jeg, at man bør kunne mærke en god effekt allerede første gang.


UNDER BEHANDLINGEN


Jeg bruger akupressur, udstræk og andre massageteknikker til at behandle problemmrådet. Som regel vil det gøre lidt eller meget ondt så længe der varer - men jeg respekterer altid folks individuelle smertetærskel. Det skal være til at holde ud.


EFTER BEHANDLINGEN


Du får et glas vand og et par gode råd til styrkeøvelser eller udstræk  og afspænding med på vejen. Er din problemstilling kompliceret vil jeg altid anbefale et besøg hos fysioterapeut eller kiropraktor til en dybere udredning.


ANVENDELSE


Terapeutisk thaimassage er velegnet hvis du har et specifikt problem du vil til bunds med. Fx hvis du har hold i nakken, problemer med iskiasnerven eller fået en overbelastningsskade. Er du i tvivl om det er det rigtige for dig er du velkommen til at ringe eller skrive.

PRISER


45min

kr. 300,-

60min

kr. 400,-

Leje af linned

kr. 40,-


FØR BEHANDLINGEN


Medbring et lagen eller tæppe til underlag (leje af linned 40kr). Ved en kort samtale får vi sat ord på hvor det gør ondt, hvor længe problemet har eksisteret og din behandlingshistorik.