Om klinikken

OM KLINIKKEN



Art of Massage ligger i Vestergade i hjertet af Odense i hyggelige og rolige omgivelser. Klinikken er del af et lille behandlerfællesskab med Klinik Den Hvide Lotus, hvilket gør at der altid er god energi og liv i dagligdagen.



Alle behandlinger hos Art of Massage foretages af mig, Mattias, der er uddannet indenfor Traditionel Thaimassage (hvad nogle også kalder Thai Yogamassage) i Chiang Mai, Thailand. Klinikken blev åbnet i 2015 med ønsket om at hjælpe så mange mennesker som muligt med at få mere kvalitet og livsglæde ind i hverdagen.


Jeg er uddannet arkæolog fra Aarhus Universitet, men valgte i 2015 at gå nye veje efter at have arbejdet 4-5 år i museumsverdenen. Det førte mig bl.a. til Thailand, hvor jeg opholdt mig nogle måneder for at lære deres massagekunst på forskellige skoler og ved erfarne massører.


Jeg interesserer mig meget for den fantastiske menneskekrop på både fysisk og psykisk plan, og for hvordan vi bedst muligt holder os sunde og raske gennem kost, træning, afspænding og meditation.

Dertil har jeg en baggrund i elitesport, hvilket har givet mig et rigtig godt kendskab til kroppen og de problemer man kan støde på i forbindelse med sport og træning.. Med min baggrund som ballast forsøger jeg at have en behandlingsform der passer til alle typer mennesker - både til de hårde og de bløde, og både til mænd og kvinder.

Du kan desuden følge klinikken på Facebook og Instagram @artofmassageodense for nyheder og tilbud

VISION


FAGLIGHED


At udvide og udvikle mine kompetencer ved at arbejde med nysgerrighed og et åbent sind, så jeg på bedst mulig vis kan løse de problemstillinger jeg møder i de daglige behandlinger


ALSIDIGHED


At tilbyde behandling til alle, både mænd og kvinder, unge og gamle, store og små, og at kunne veksle imellem dybdegående terapeutisk arbejde og blød, rolig afspænding efter behov


OPLYSNING


At give en klar og letforståelig årsag til de enkelte problemstillinger, og tilbyde råd og redskaber til hvad den enkelte selv kan gøre i dagligdagen for at undgå spændinger og smerter


ALTRUISME


At bidrage med så meget positiv kvalitet som jeg kan til så mange mennesker som muligt. Både via manuel behandling, og via den menneskelige kontakt der opstår imellem behandler og klient